Om tre måneder skal vi hente vores første barn i Sydamerika, en dreng på seks måneder. Han bliver kaldt Jack, og vi har valgt, at han skal hedde Jacob. Vi er i gang med forberedelserne til rejsen, men også med at indrette børneværelse og købe udstyr. Puslebordet er klart, og kommoden fyldt med lækkert børnetøj, det eneste, vi har glemt at tænke på, er legetøj. Det var min svigerinde, som mindede os om, at et lille barn skal have legetøj, bamser, rangler og sutteklude.
Vi undrede os over, at vi slet ikke havde skænket at købe babylegetøj en tanke, men gik straks i gang med at søge oplysninger om babylegetøj på internettet, og vi tog også en tur ind til byens legetøjsforretning.
I legetøjsforretningen blev vi overvældet over det store udvalg af babylegetøj og især over det spændende trælegetøj på tilbud, hvor vi genkendte nogle modeller, som vi selv havde haft som barn. Ekspeditricen oplyste, at der blev solgt rigtig meget trælegetøj i disse år, forældre i dag er meget bevidste om materialevalg og vælger trælegetøj, fordi det er et naturprodukt, holdbart og pædagogisk udfordrende. Hun fortalte, at trenden i vuggestuer og børnehaver netop er trælegetøj, og der var aldrig reklamationer.
Vi købte det nødvendige babylegetøj, men lige inden vi betalte, fik min mand øje på et brætspil i afdelingen med trælegetøj, som han syntes, vi skulle købe. Jeg foreslog at vente, indtil Jack blev større, men min mand var stædig, han ville hjem og øve sig på spillet, så han kan tæve sin søn, når den tid kommer.